Artikel fra Ugeskrift for Læger 3. oktober 2011 af Lars Igum Rasmussen:
"Hold kæft, de har noget god heroin – derinde".
Han står på dørtrinnet og peger med tommelfingeren bagud og ind i
rummet i den cremefarvede Ford Transit CL, hvor han netop har fixet sin
egen medbragte heroin.
Den sorte kasket er blålig efter år i sol, blæst og regn, ansigtet
mere rynket end alderen burde tilsige, og tænderne inde bag det store
rødlige fuldskæg præget af alt for mange år på Vesterbro i København.
En halv time før var dagens første bruger af det nystartede mobile
fixerum – der denne dag holder ud for Mændenes Hjem i Lille Istedgade –
knap så kæphøj.
En patruljevogn stoppede ham, og betjentene pegede på en lille
plastpose med et illegalt indhold, der lå få meter bag ham. Et forhør
tog sin begyndelse. Hans besværgelser hakkede, munden stod let åben.
Hans øjne flakkede, men han fik lov at gå.
Den mandlige narkoman har med det mobile fixerum fået et lille helle
på Vesterbro, hvorfra det nødvendige, men illegale stof kan indtages
under ordnede forhold med sundhedsfagligt opsyn.
"Det har altid været svært for mig at se på, at så mange
stofmisbrugere skal dø af en overdosis – i Danmark dør omkring 300
årligt, og det er et af de højeste antal i Europa – når løsningen er så
simpel: Et ordentligt, sikkert og hygiejnisk sted, hvor de kan fixe",
siger 1. reservelæge på Kardiologisk Afdeling på Rigshospitalet, Kasper
Iversen, uden for det, der engang var en tysk ambulance.
Denne dag er han den ene af de to autoriserede
sundhedsprofessionelle, der altid er på vagt, når det mobile fixerum
byder ly til Vesterbros socialt udsatte.
Fagfolkene skal træde til ved overdosis, alarmere 112 og hjælpe, hvis
der går hul på store kar. Derudover er der frivillige, der fører den
ikke helt nye vogn og holder styr på narkomanerne og sikrer en vis form
for køkultur, når rygtet om bilens placering er spredt fra flise til
flise.
"Selvom vi fortsat har virkelig brug for flere frivillige læger og
sygeplejersker, har det vist sig ikke at være den sværeste opgave at
rekruttere. Mange læger vil gerne bruge nogle timer om ugen frivilligt
og ulønnet på at hjælpe. Det er også enormt meningsfuldt, at vi qua
vores uddannelse kan udføre et stykke humanitært arbejde i vores eget
kvarter. Og her er der sgu virkelig evidens for, at vores indsats
virker. Her behøver vi altså ikke tale om number needed to treat", siger
Kasper Iversen.
Og der er nok at hjælpe til med. Hvert år uddeler Mændenes Hjem og de andre lokale væresteder 1,2 millioner kanyler.
Ifølge beregninger, som Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre
Hospital har foretaget, ville afdelingen alene kunne spare omkring 13
millioner kroner, hvis der var fixerum på Vesterbro. Hvert år. Og
internationale undersøgelser påpeger, at dødeligheden blandt narkomaner
falder med op til 70 procent, hvis de får muligheder for at indtage
deres stof i sikre omgivelser.
Det var også derfor, at Kasper Iversen sammen med den sociale ildsjæl
Michael Lodberg Olsen og komikeren Frank Hvam, der i årevis har boet på
Reventlowsgade, tog sagen i egen hånd, da en beboerforening tidligere
på året fik nedlagt fogedforbud mod et ellers fuldt indrettet fixerum på
Vesterbro.
Frank Hvam betalte af egen lomme for ambulancen, mens de andre har
sikret, at frivillige og sundhedsprofessionelle tre gange om ugen i tre
timer åbner døren til den tidligere ambulance.
Falck har netop doneret endnu en ambulance, så målet er at tilbyde
trygge omgivelser seks timer hver dag i to biler. Men på den anden side
er målet noget helt andet:
"Vi ønsker faktisk slet ikke at eksistere. Vi ønsker ordentlige
offentlige fixerum. Vi er en mellemløsning. En nødløsning. Når de kommer
– og de skal komme – så nedlægger vi os selv igen. Men indtil videre
føler vi os forpligtet til at gøre en forskel. Som vi har gjort for de
mere end 40 stofmisbrugere, der har besøgt os de fire gange, vi har
været på gaden til nu", siger Kasper Iversen.
Han understreger, at de sundhedsprofessionelle ikke hjælper
narkomanerne med deres fix eller andre sundhedsfaglige lidelser. De
overvåger blot og er en faglig sikkerhedsgarant. Samtidig noterer de for
alle narkomaner, hvor længe de har fixet, og hvilket stof de indtager i
tilfælde af en overdosis. Indtil nu har alle været hårdkogte med
utallige års stofmisbrug i de ikke længere så synlige vener.
"Der er altså ingen, der debuterer hos os. De kommer af skam. De
ønsker ikke at sidde i endnu en opgang, hvor der kommer børn forbi. Det
taler mange om. De vil ikke ses. Mange har jo selv børn, som de siger",
forklarer Kasper Iversen.
Læs mere om det mobile fixerum her
Ugeskrift for Læger artikel
