Torsdag, 22 december, 2011 - 11:17
Vi er stolte af at præsentere Verdenspremiere på Narcola:

Efter mange måneders test - med rigtig mange børn - kommer verdensnyheden nu: Narcola - lavet på lokalt postevand.

Opskrift Narcola:
1 lt vand
1 kg sukker
skræl af: 3 citroner, 3 appelsiner + 3 lime
2 stænger kanel
1 spsk korianderfrø
1 tsk reven muskatnød

Fremgangsmåde:
Bring vand og sukker i kog. Rør til sukker er opløst. Sluk for blusset. Tilsæt kanel, korianderfrø og muskatnød. Riv og tilsæt citrusskaller (brug en skarp kartoffelskræller). Lad det trække min 4 timer. Filtrér igennem klæde.

Færdig sodavand:
Koncentratet skal blandes med vand (med brus) i forholdet 2:5 (2 dele koncentrat til 5 dele vand)

Udviklet af Lars Gadegaard Hansen i samarbejde med MINORITY cph og Junkfood.

OBS: Meget afhængighedsskabende
Søndag, 19 juni, 2011 - 20:25
MINORITY cph starter ny socialøkonomisk virksomhed op. Butikken KAFFE + BOMULD - a minority joint - skal sælge vores eget tøjmærke MINORITY cph der er genbrugs t-shirts med nye logo og tryk, minority tasker, dryp kaffe og hjemmelavede sodavand.

Butikken åbner 21.06 på Viktoriagade 19, 1655 CPH V.

Formålet med butikken er at skabe uafhængighed fra den offentlige styret velfærd for gadens minoriteter på Vesterbro - der i dag er mere styret af parti politiske interesser frem for de behov gadens folk har.

Alt overskud fra butikken går derfor til at udvikle nye tiltag der kan imødekommer gadens behov.

KAFFE + BOMULD bliver samtidig Københavns første kaffebar udelyukkedne med dryp (filter) kaffe. Den store trend fra storbyer i GB og USA får nu sit store indtog på Vesterbro.

Vi har fået hjælp fra tidligere Amokka kaffe kvinde og madskribent Tina Scheftelowitz til at udvikle konceptet.

Dryp kaffe bliver tilberedt i små porcelæns filtre, med frisk kværnet kaffe direkte ned i din kop.
Fredag, 21 januar, 2011 - 17:48

KRONIK: Velfærdsstaten spiser forandring til morgenmad
Udvikling og innovation af nye velfærdsløsninger bliver stoppet af gamle organisationer, bureaukrati og ”moderne” styringssystemer. Nye løsninger skal komme fra uafhængige sociale virksomheder.

Af: Michael Lodberg Olsen


DUGNAD er norsk – men DUGNAD Vesterbro er dansk. DUGNAD betyder at et lokalområde går sammen for at løfte en fælles sag. 101 løsningsforslag er Vesterbros bud på en over 40-årig gammel konflikt mellem nogle af de mest udsatte i landet og et lokalområde. Mellem stofmisbrugere og Indre Vesterbro.

Fredag, 3 december, 2010 - 15:29
Har netop fået 5.000 indkøbstasker. Gadens minoriteter kan skabe indtægt på dem. De kan købe dem af Minority cph for produktionsprisen - 20 kr. - og sælge dem for 40 kr. stk. Tasken er udviklet og designet ud fra to behov: Gadens og metropolens behov for en solid indkøbspose - der kan benyttes igen og igen.
Gadens minoriteter bor ofte i en pose. Nu kan de benytte tasken som "deres hjem" - de kan tage den på som rygsæk.
Fredag, 8 oktober, 2010 - 11:09

Har netop været 4 dage i London for et socialøkonomisk fix! GB har i rigtig mange år beskæftiget sig med sociale virksomheder. Overblikket fik jeg af Mei Hui fra Social Enterprice London. Hun fortæller her lidt om Social Enterprice London og hvad der optager sociale virksomheder lige nu:

Tirsdag, 24 august, 2010 - 14:10
NY BOG: The new Pioneers:
FRA HARDCORE BUSINESS TIL HEARTCORE BUSINESS Nye tider betyder nye behov. Og nye behov kræver nye løsninger. Globaliseringens tidsalder har åbnet for en verden af nye muligheder - men også en verden af tilsyneladende paradokser:




• Forbrugere er både discountryttere og etisk bevidste.
• Medarbejdere søger både materiel velfærd og personlig vækst.
• Virksomheder skal både tjene godt og gøre godt.
• Det offentlige leverer velfærdsløsninger og drives som en forretning.
• Frivillige organisationer bruger markedsmetoder for at
  skabe social værdi.
Tirsdag, 23 marts, 2010 - 23:02
25. marts 2010 udkommer Drivkraft - en bog om social iværksættere og deres virke. Undertegnet er én af 10 sociale iværksættere, der er med som eksempel på social innovation og iværksætteri. Bogen er skrevet af journalister Anette Ketler og Christine Theisen.