Torsdag, 22 december, 2011 - 11:17
Vi er stolte af at præsentere Verdenspremiere på Narcola:

Efter mange måneders test - med rigtig mange børn - kommer verdensnyheden nu: Narcola - lavet på lokalt postevand.

Opskrift Narcola:
1 lt vand
1 kg sukker
skræl af: 3 citroner, 3 appelsiner + 3 lime
2 stænger kanel
1 spsk korianderfrø
1 tsk reven muskatnød

Fremgangsmåde:
Bring vand og sukker i kog. Rør til sukker er opløst. Sluk for blusset. Tilsæt kanel, korianderfrø og muskatnød. Riv og tilsæt citrusskaller (brug en skarp kartoffelskræller). Lad det trække min 4 timer. Filtrér igennem klæde.

Færdig sodavand:
Koncentratet skal blandes med vand (med brus) i forholdet 2:5 (2 dele koncentrat til 5 dele vand)

Udviklet af Lars Gadegaard Hansen i samarbejde med MINORITY cph og Junkfood.

OBS: Meget afhængighedsskabende
Lørdag, 27 november, 2010 - 15:47
Michael Lodberg Olsen bliver brugt som foredragsholder, inspirator, til innovationshjælp og problemløser på komplekse sociale problemer.

Flere bruger også Michael som et "wild card" til konferencer eller møder, hvor der er brug for en social iværksætter der kompromisløs og energisk søger nye veje.


Citater fra folk der har hørt/set Michael eller arbejdet sammen: "Michael er sådan en Just Do It fyr", "Energi der smitter", "Tænkt sig at beskæftige sig med narkomaner og så konstant blive ved med at omdefinere og se dem som en ressource", "Dette her er social kommunikation på et højt niveau - men med de lavest rangerende mennesker i Danmark", "Han ser problemer som en mulighed". "God foredragsholder med noget på hjertet."

Nogle emner:

Danmarks første Fixerum
Mandag, 11 oktober, 2010 - 00:05

Narkotikapolitikkens dobbeltmoral kørere på fuld skrue på Vesterbro. Har gjort det i 40 år. På den ene en partipolitisk ideologisk og bureaukratisk side og på den anden en pragmatisk lokal og handlende side.

Danmarks problem på Vesterbro har i over 40 år søgt nye løsninger. Her billede fra demonstration fra 1976 på Vesterbro.

Den lokale side har taget ansvar og fundet en løsning der matcher stofbrugernes behov. Tilbuddet hedder Café Dugnad. Der bliver serveret sund nærende mad, der er adgang til toiletter og et rygerum - der med tiden er blevet indtaget til stofindtagelse. Et tilbud der har reddet 22 overdosistilfælde – 22 liv – skabt bedre sundhed for en af landets mest udsatte grupper. Et tilbud der fik Maria Kirkeplads til at ligne en almindelig kirkeplads.


Tirsdag, 3 august, 2010 - 08:06
Jeg forlader Dugnad efter at have brugt flere penge på stofbrugerne end budgeret. Vi går ikke i minus - men har brugt penge i større kraft end først antaget. Jeg bekræfter dermed en fordom om iværksættere: De har ikke en skid tjek på økonomien! Jeg kendte godt retningen, men prioriterede at imødekomme stofbrugernes behov, miniminere generne så meget som muligt for de nærmeste naboer og leve op til gode aftaler med politiet om mere lønnet personale. Café Dugnad har dagligt besøg af 200 stofbrugere (65 m2!) der nyder en respektfuld servering, den gode mad, har adgang til toiletter og indtager deres stoffer afskærmet væk fra gaden. Vi har haft 22 OD'ere indtil dato, og ingen er døde! Dertil kommer at stofbrugerne, når de er mange samlet på et sted, selv opfanger og afhjælper OD'ere hos hinanden. En ramme der er langt mere respektfuld for stofbrugere såvel som for vesterbro end gaden eller kældernedgangen. Og billig! Vi kørte indsatsen for omkring 3 mio kr. om året.
Mandag, 28 december, 2009 - 20:13
Første afprøvede vi med Vesterbro kalenderen 2009, så med indkøbstasker BuddyBag og sidst med Vesterbro Kalenderen 2010.

Vesterbro Kalenderen 2010 er udviklet af stofbrugerne og DUGNAD i samarbejde med fotografer og Copenhagen X og Vesterbro Lokaludvalg. I indledningen til kalenderen står der:
Har du købt denne kalender, har du givet penge til en gadesælger der gæster DUGNAD Vesterbro – tak for det! Salgsprisen går ubeskåret til den sælger du har
købt af. Gode folk og organisationer har sikret økonomien, så vi i december og januar kan give stofbrugere mulighed for egenindtjening.
Mandag, 5 oktober, 2009 - 23:00

Hvilke muligheder har aktive stofbrugere for et arbejde? Unikt samarbejde mellem visionær erhvervsmand og DUGNAD Vesterbro skabte jobmuligheder for dem man i fagsprog kalder matchgruppe 7 eller 8!

HusForbi fungere rigtig godt til skæve jobs. Hjemløse og gadens folk er gode til at at finde muligheder og måder at tjene til dagen og vejen på. Noget af det der virker er HusForbi. De gode sælgere finder hurtig ud af hvor, hvordan og hvor sælger jeg flest aviser. Mange stofbrugere har samme gen! De lever og overlever faktisk af det. De ser muligheder i alt de møder, oplever og ser. 

Tirsdag, 14 april, 2009 - 23:00

Socialrådgivere bruger langt størstedelen af deres tid på skriftlige indberetninger og næsten intet på egentlig klientkontakt, viser en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening.

Igennem 10 arbejdsdage har 114 sagsbehandlere noteret, hvad de bruger deres tid på. Kun knap 15 procent af tiden går med samtaler med borgere. Derimod går 43 procent af tiden med administration. Kilde: Politiken.

Dansk Socialrådgiverforening vil fluebenstyranniet til livs. De vil afskaffe nyttesløst bureaukrati, som tager tiden fra det, socialrådgiverne er bedst til – det socialfaglige arbejde i tæt kontakt med borgeren. Skriver de på deres hjemmeside.

Tirsdag, 25 marts, 2008 - 06:00

Europarådet anbefaler i Resolution 1579 at medlemslandene formulere en politik der undgår at drive de prostituerede under jorden og i stedet for sikre dem en stemme i den politiske beslutningsproces, bedre mulighed for at dyrke sikker sex og bedre vilkår for at arbejde selvstændigt uden at være afhængige af mellemmænd. Rådet tager afstand fra “moralistiske tilgange” og understreger vigtigheden af at “respektere folks valg, så længe de ikke skader andre”.
Kilde Information 14.03.08.