De står her stadig. De driver stadig forretning. En forretning med stor omsætning – rigtig stor omsætning. En forretning uden moms og skat. En forretning på et åbent marked uden grænser og uden rettigheder.

Det er sexarbejdere og stofbrugere på Vesterbro i København.

Personerne kommer og går løbende. Det gør forretningen ikke. Stofbrugerne er afhængige af stoffer. Ofte flere slags og må bare have det næste skud eller ryge det næste stof. De skal bruge pengene og skaffe dem – de er afhængige. Sexarbejderne tjener penge til stoffer, de er afhængige af, på grund af fattigdom (Østeuropa banker på) til en bagmand der tjener på dem, eller fordi det er en god forretning med mange penge.
Fælles for dem er, at de lever rigtig dårligt. De bliver udstødt af samfundet på grund af deres virksomhed og levevis. De bliver forfulgt af politi, domstole, og en social velfærd der vil styre og kontrollere dem. Vi har forbudszoner på Vesterbro, hvor stofbrugere og sexarbejder ikke må opholde sig og sociale tilbud, hvor de ikke må benyttet toiletterne – de fixer der jo bare!

Forhold der ikke er værdige at leve i eller være vidne til. Og i den grad på en dag, der er udnævnt til international kampdag for en arbejderklasse, der også stod uden toiletter, manglende rettigheder og dårlige arbejdsvilkår.

Hvor er fagforeningerne i dag, når vi taler sexarbejdere, stofbrugere og hjemløse?

Fagforeningerne kunne være med til at genskabe nogle danske grundværdier: De menneskelige og arbejdsmæssige rettigheder, der via fagforeninger og en velfærdsstat sikre borgerne ”det gode liv”.

Der er rigeligt at tage fat på for en fagforening:
Der skal etableres reel mulighed for politisk indflydelse for målgruppen, der skal sikres gode arbejdsforhold, kurser i iværksætteri og opstart af egen virksomhed, konflikt-håndtering, velfærdsrettigheder, selvforsvar, sundhed, sikker sex og fixeteknik.
Der skal være en accept af andres holdning og levevis i vores samfund. Vores samfund kan ikke bære, at vi behandler de mest udsatte med afvigelse og udstødelse. Om det er de mest udsatte stofbrugere på Vesterbro, der ikke har adgang til toiletter eller fixerum - eller de mest udsatte sexarbejdere i samme bydel - så bliver vi nødt til at opgradere vores syn og indsats, så vi fremmer sundhed og det sociale liv, frem for at udstøde dem af vores fællesskab.